STØTTEDE FORMÅL i 2013

Julemærkefonden

Behovet for Julemærkehjemmene er større end nogensinde før.

Læs mere

Natteravnenes Landssekretariat

Natteravnene – dem i de gule jakker – går ind i sit 15. år som tryghedsskabere i det offentlige rum og Fonden har igen i 2013 valgt at støtte deres store arbejde.

Læs mere

Børns Vilkår

Børns Vilkår er en privat humanitær organisation, der arbejder for at sikre børns ret til en god barndom og et godt liv. Målgruppen er børn og unge, der har problemer i deres hverdag, og som ikke umiddelbart har andre at tale med om problemerne. Fonden har støttet til Børns Vilkårs Rådgivning 2013.

Læs mere
ORA

ORA

ORA – Organisationen af Rytmiske Amatørmusikere har ansøgt om støtte til gennemførelse af AuditionDays for på denne måde, at understøtte det rytmiske vækstlagsmiljøs udvikling. AuditionDays-projektet vil være en naturlig platform for et tættere samarbejde med de professionelle, faglige musikorganisationer – primært Dansk Musiker Forbund og Dansk Artist Forbund.

Læs mere

Den Sorte Gryde

Spise/værestedet ”Den Sorte Gryde” hører under Vor Frue Kirke, og bespiser hver dag 60 – 65 hjemløse. Støtten anvendes til indkøb af råvarer, fremstilling og udlevering af mad.

Læs mere
Vild med Ord

Vild med Ord

Vild med Ord er en årligt tilbagevendende århusiansk litteraturfestival, som i 2013 blev gennemført for 5. gang.

Læs mere
OVERGADEN - Institut for Samtidskunst

Overgaden - Institut for Samtidskunst

Overgaden – Institut for Samtidskunst er en kunsthal, som i 25 år har udstillet den unge samtidskunst i C. Ferslew & Co’s gamle trykkeri fra 1887 på Overgaden Neden Vandet på Christianshavn. Overgaden er et centralt omdrejningspunkt på den københavnske kunstscene, men har aldrig haft stor tilknytning til lokalmiljøet på Christianshavn og Holmen, hvilket man med dette projekt ønsker at ændre. Fonden har ønsket at yde støtte til realisering af projektet ”Christianshavn – kunst i kvarteret”.

Læs mere
Projekt Østbørn

Beredskabsforbundet Projekt Østbørn

Projekt Østbørn inviterede 120 børnehjemsbørn og børn fra socialt dårligt stillede hjem på et 14-dages sommerophold i Danmark. I alt har over 3.200 børn igennem tiden haft glæde af at få et tiltrængt pusterum i Danmark. Lejrene i 2013 fordeler sig både i Jylland og på Sjælland. Fonden har ønsket at støtte sommeropholdet.

Læs mere

Peter Rønn Musikoplevelser ApS

Peter Rønn Musikoplevelse har modtaget støtte til gennemførelse af fællessangoplevelsen på Bellahøj Friluftsscene; Syng Højt. Fællessangoplevelsen har deltagelse af børn og pædagoger fra dagtilbud i Brønshøj, Husum, Tingbjerg, Vanløse, Bispebjerg og Nørrebro samt områdernes 0-klasser og ældre medborgere, som alle mødes til en stor fælles sangoplevelse.

Læs mere

Bruun Hyldig Duo

Mezzosopran Hetna Regitze Bruun og pianist Kristoffer Hyldig – Bruun Hyldig Duo - har modtaget støtte til indspilning af Messiaens samlede værker for sopran og klaver hos selskabet NAXOS International.

Læs mere
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse

Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse

Fonden er støttemedlem

Læs mere

Landsforeningen Bedre Psykiatri

Foreningens formål er at skabe bedre livsvilkår for psykisk syge og deres pårørende gennem konkret støtte og hjælp til de pårørende. Arbejdet udføres ved rådgivning til pårørende og ved udvikling og distribution af information og støttemateriale, som medarbejderne i psykiatrien og de praktiserende læger kan udlevere til pårørende til psykisk syge. Fonden har ønsket at yde støtte til dette arbejde.

Læs mere

Danske Hospitalsklovne

Der indlægges hvert år mere end 67.000 børn i Danmark. Det er disse børn foreningens 22 uddannede hospitalsklovne hjælper med at finde tryghed i den ellers så sterile hospitalsverden. Foreningen modtager ikke offentlige midler og alt deres arbejder er dermed afhængigt af bidrag fra fonde og private donorer. Dette års ansøgning er en del af en ekspansionsstrategi, således at Danske Hospitalsklovne på sigt kan komme til at tilbyde hjælp til alle indlagte børn.

Læs mere

Danner

Danner er en privat, humanitær organisation, der nationalt og internationalt arbejder for at stoppe vold mod kvinder og børn. Hvert år hjælpes over 2.000 voldsramte kvinder og deres børn. Fonden har støttet til gennemførelse af dette arbejde.

Læs mere
Indvandrer Kvindecentret, Blågårdsgade

Indvandrer Kvindecentret

Indvandrer Kvindecentret er et værested og et aktivitets- og rådgivningscenter. Centrets formål er at fremme indvandrer- og flygtningekvinders integration ved at styrke deres sociale og kulturelle kompetencer til at opnå beskæftigelse og uddannelse, således at kvinderne og deres familier kan fungere bedre i det danske samfund. Fonden har støttet centerets arbejde for indvandrerkvinder i Danmark.

Læs mere
UNGDOMMENS Røde Kors

Ungdommens Røde Kors

Fonden har igen i år ydet støtte til gennemførelse af Ungdommens Røde Kors årlige ferielejr. Støtten er øremærket til leje af kajakker og klatreudstyr, hvilke muligheder er til stede på den efterskole, hvor lejren afholdes i år. De børn der deltager har forskellig baggrund og historie. Nogle har enten fysiske eller psykiske problemer, andre har måske brug for et pusterum i en hektisk eller ensom hverdag, andre igen har sociale problemer.

Læs mere
Afasi Gruppen Rudersdal

Afasi Gruppen Rudersdal

Afasi Gruppen Rudersdal er en privat forening, hvor en gruppe borgere har fundet sammen på grundlag af enten, at de selv er afasi-ramte eller deres pårørende er. Gruppen ønsker at gøre noget for de borgere der er afasi-ramte, det være sig udflugter, museumsbesøg, teateret eller andet. Fonden har valgt, at støtte dette arbejde.

Læs mere

Nyreforeningen Sydøstjylland

Nyreforeningen Sydøstjylland har modtaget støtte til hjælp til en rekreationsweekend for nyrepatienter.

Læs mere
NATIONALMUSEET - Sofie Laurine Albris

Sofie Laurine Albris

Sofie Laurine Albris /Nationalmuseet har modtaget støtte til afholdelse af et seminar om de ældre skandinaviske stednavne og arkæologiske fund på Nationalmuseet.

Læs mere
41 SHADOWS

41 Shadows

Producer Pernille Munk Skydsgaard og instruktør Rasmus Dinesen fra 41 SHADOWS har modtaget støtte til produktion af en film om den danske jazzhistorie, set og hørt igennem den nulevende legende Hugo Rasmussen.

Læs mere
Oboist Carl Julius Lefebvre Hansen

Oboist Carl Julius Lefebvre Hansen

Carl Julius Lefebvre Hansen er et ungt lovende musiktalent. Carl Julius Lefebvre Hansen spiller obo og har modtaget støtte til indkøb af ny obo af mærke Marigaux.

Læs mere

Mogens Dahl Koncertsal

Mogens Dahl Koncertsal har modtaget støtte til 5 kammerkoncerter i efteråret 2013.

Læs mere

Foreningen Vinterlege for Udviklingshæmmede

Foreningen er en landsdækkende vintersportsorganisation, hvis medlemmer er enkelte personer, institutioner, bofællesskaber og andre former for bosteder for udviklingshæmmede børn og voksne. Foreningen er en uafhængig organisation, der ikke er tilknyttet andre landsforbund. Foreningen har modtaget støtte til afholdelse af Vinterlege for Udviklingshæmmede januar 2014.

Læs mere

Foreningen til støtte for Mødre og Børn

Foreningen til støtte for Mødre og Børn er en privat og landsdækkende social organisation. Foreningens formål er at yde økonomisk støtte til gravide kvinder, vanskeligt stillede enlige forsørgere og familier med børn i situationer, hvor der ikke er mulighed for at opnå hjælp fra det offentlige. Foreningen har til udførelse af dette arbejde modtaget støtte.

Læs mere
Landsforeningen Decibel Børn og unge med høretab

Landsforeningen Decibel

Landsforeningen Decibel har til formål at støtte forældre til børn med høretab. Foreningen har modtaget støtte til afholdelse af familie-weekend-kurser.

Læs mere

Foreningen Børnelejren på Langeland

Børnelejren på Langeland er en non-profit organisation, som blev stiftet i november 2002. Foreningen har det ene formål, at afholde børnelejre for børn, der af en eller anden grund er ringere stillet end andre børn – det være sig social, økonomisk, fysisk eller psykisk. Børnelejren på Langeland har modtaget støtte til afholdelse af disse lejre.

Læs mere

Skolen på Kastelsvej

Skolen på Kastelsvej Specialafdeling har modtaget støtte til landslejren 2013 for døve børn og børn med hørehandicap. Landslejren blev for første gang i år afholdt på Sjælland – nærmere betegnet på Tølløse Slots Efterskole.

Læs mere

Kristeligt Studenter Settlement

Settlementet på Vesterbro er en frivillig social organisation tæt på udsatte borgere og har gennem mere end hundrede år været i respektfuld dialog med Vesterbros borgere. Settlementet har modtaget støtte til hjælp til udførelse af dette arbejde.

Læs mere
Kirkens Korshær

Kirkens Korshær i Aarhus

Kirkens Korshær er en social og folkekirkelig hjælpeorganisation, der i mere end 100 år har haft sit virkeområde blandt samfundet marginaliserede og udstødte grupper. Kirkens Korshær har modtaget støtte til aktiviteter for socialt udsatte børnefamilier i Aarhus.

 

Læs mere

Vangede Kirke

Vangede Kirkes menighedsråd har modtaget støtte til istandsættelse af Vangede Kirkes berømte orgel. Da orglet blev bygget i 1979 blev det betegnet som et af Danmarks bedste, hvilken rang orglet stadig bestrider. Orglet trængte til en gennemgribende istandsættelse, hvilken istandsættelse er udført af Marcussen & Søn Orgelbyggeri A/S.

Læs mere

Dansk Danseteater

Dansk Danseteater modtog støtte til gennemførelse af Copenhagen Summer Dance 2013 i Københavns Politigård.

Læs mere

Juleuddelingen af 1867

Juleuddelingen af 1867 under Den Danske Frimurerorden. Juleuddelingen af 1867 har igen i år modtaget støtte til uddeling af mellem 3.500 – 4.000 julepakker til familier og enlige ældre og socialt belastede medborgere i København. Arbejdet udføres gennem ulønnet og frivillig indsats.

Læs mere

Forfatter Peter Olesen

Forfatter og journalist Peter Olesen har modtaget støtte til udgivelse af bogen Dansk arkitektur uden arkitekter på Gyldendal 2015.

Læs mere

Foreningen Danske DøvBlinde

Der er i foreningen selvhjælpsgrupper, vennetjeneste via telefon og mail og der arrangeres kurser og aktiviteter, hvor man lærer at få det bedste ud af livet med et dobbelt handicap. Fonden har igen i år givet støtte til gennemførelse af DM i skak for døvblinde i 2014.

Læs mere

Børn og Unge i Voldsramte Familier

Foreningen Børn og Unge i Voldsramte Familier har modtaget støtte til afholdelse af temadage samt opstart af et rejseteam henvendt til børn og unge i Danmark, som oplever familievold eller kærestevold.

Læs mere

Red Barnet

Red Barnet har modtaget støtte til at give udsatte børn i Danmark håb og bedre muligheder. Red Barnet afholder ferielejre og oplevelsesklubber for børn og matcher udsatte familier med frivillige ressourcestærke venskabsfamilier og øger børns sundhed og trivsel gennem skov og naturoplevelser, ligesom der arbejdes for at forebygge misbrug af vold og vold mod børn.

Læs mere
Dansk Farmacihistorisk Selskab

Dansk Farmacihistorisk Selskab

Dansk Farmacihistorisk Selskab har blandt andet til formål at udbrede kendskabet til farmaciens historie ved at udgive og medvirke ved udgivelsen af faghistoriske skrifter, dels i form af hæfter i selskabets skriftrække ”Theriaca – En farmacihistorisk skriftrække. Dansk Farmacihistorisk selskab har modtaget støtte til udgivelse af hæfte nr. 42, der indeholder en artikel om GEA.

Læs mere

Historiecenter Dybbøl Banke 1864

Centerleder og museumsinspektør Bjørn Østergaard fra Historiecenter Dybbøl Banke har modtaget støtte til sammen med filmselskabet B-film at producere en nyskabende og skelsættende dokumentarfilm om Slaget ved Dybbøl Banke 1864.

Læs mere

Gallo Kriserådgivning

Gallo Kriserådgivning er en åben, anonym og gratis rådgivning for alle, der har psykiske problemer eller psykiske sygdomme. Der tilbydes fagligt kvalificeret hjælp til at psykisk sårbare får nemmere ved at håndtere dagligdagens udfordringer og støtte til at komme videre i livet. Gallo Kriserådgivning har alene en lønnet medarbejder, mens de resterende ca. 65 er engagerede og fagligt kompetente frivillige bl.a. psykologer, socialrådgivere, psykiatriske sygeplejersker m.m.

Læs mere
JazzDanmark

Jazz Danmark

Jazz Danmark vil lancere ”JazzCamp for piger” på 5 – 6 musikskoler over hele landet. Kurset finder sted i vinterferien i februar 2014. Projektet har til hensigt at give en masse piger i alderen 10 – 15 år en god og anderledes musikalsk oplevelse. Det har samtidigt det formål, på længere sigt, at skabe en bedre kønsbalance i den rytmiske musik, hvor kvinder pt. er stærkt underrepræsenterede.

Læs mere
Copenhagen Opera Festival

Copenhagen Opera Festival

Copenhagen Opera Festival har modtaget støtte til hjælp til gennemførelse af den årlige festival, hvilken festival på tre år er blevet en markant kulturel begivenhed i København. 

Læs mere

Trinitatis Kantori

Trinitatis Kirke tilstræber med sin musikalske profil, som har højeste prioritet, at bidrage til et så rigt musikliv i København som muligt. Kirken danner hvert år ramme om mange klassiske koncerter og store musikgudstjenester med orgel, kor, solister og orkester. Kantoriets kan i år fejre 20 års jubilæum, og støtten er givet til gennemførelse af kantoriets jubilæumsprojekt.

Læs mere
Forfatter Hans-Otto Loldrup

Forfatter Hans-Otto Loldrup

Forfatter og redaktør Hans-Otto Loldrup / Loldrups Forlag har igennem tre år arbejdet på at samle og udgive historien om de danske medicinfabrikker gennem tiden. Hans Otto-Loldrup modtog i 2012 støtte hertil, og modtager også i 2013 støtte for at sikre at bogen kan trykkes og udgives.

Læs mere
PhD student Nina Glasser Heede

Nina Glasser Heede

Nina Glasser Heede har modtaget støtte til gennemførelse af Ph.d-kursus i udlandet.

Læs mere
GENKLANGE klassiske koncerter for børn

GENKLANGE

Foreningen GENKLANGE ønsker igennem koncerter og medlemskab, at udbrede kendskabet til og glæden ved klassisk musik for børn og unge i alderstrinnet 2 – 12 år. GENKLANG ønsker at skabe et rum for børn, hvor musikken er i fokus på samme måde, som vi kender det fra voksenkoncerter, dog med et repertoire tilpasset børnene.

Læs mere

Trinitatis Kirke

Trinitatis Kirke har modtaget støtte til 4 større koncertprojekter i Trinitatis Kirke i 2014.

Læs mere
December Films v/Julien Ringdahl

December Films v/Julien Ringdahl

Filminstruktør og balletdanser Julien Ringdahl har modtaget støtte til færdiggørelse af dokumentarfilmen ”Alban Lendorf – i den unge mesters fodspor” for med filmen, at skabe et nært og personligt portræt af en ung dansk balletdanser på vej mod sit store internationale gennembrud.

Læs mere

Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater har modtaget støtte til gennemførelse af en række gratis publikumsarrangementer – 8 klassiske sommerkoncerter i Skuespilhusets foyer i teatersæsonen 2014/15

Læs mere

Mogens Dahl Kammerkor

Mogens Dahl Kammerkor har modtaget støtte til gennemførelse af kammerkorets aktiviteter i 2014, eksempelvis uropførelser, stort engagement ved Bergen Festspillene, udadvendte aktiviteter med workshops, og debat, cd-indspilning samt højt profilerede koncerter i København og provinsen.

Læs mere

Frelsens Hær

Frelsens Hær har modtaget støtte til udførelse af det sociale og humanitære arbejde

Læs mere