Peter Rønn Musikoplevelser

Peter Rønn Musikoplevelser ApS modtog støtte til et spændende og meget anderledes musikarrangement. Dette fandt sted i Brønshøj Vandtårn. Her optrådte på skift 10 solister spændende fra klassisk over rap til jazz. Rummets helt specielle ”vandtårns-akustik” og lyssætning gav tilhørerne en musikalsk oplevelse udover det normale. Blandt solisterne optrådte bl.a. blokfløjtevirtuosen Michaela Petri, trompetisten Palle Mikkelborg og rapperen Pede B.