Den 2. Radio

Den 2. Radio har modtaget støtte til at producere en ny serie på 16 radioprogrammer begyndende i september 2014 og afsluttet i marts 2015. Programmerne vil omhandle udsatte og sårbare børn og unge. Der vil være fokus på deres mistrivsel og håndtering af denne inden for mange forskellige områder. Der vil blive gjort brug af eksperter, forældre og børnene selv. Sidstnævnte vil også få rig lejlighed til at være med til at producere udsendelser, så de selv er med til at fortælle deres historier og hvad der er vigtigt for dem at sætte fokus på.