Blinde og Svagsynedes Idrætsforening (BSI), Hellerup

Alle medlemmer i BSI er født blinde/svagsynede eller er blevet det i løbet af barndommen. Desværre er det et faktum, at synshandicappede børn og unge bevæger sig og motionerer mindre end seende. I BSI kan de dyrke forskellige holdsporter. Fonden har ydet støtte til, at disse børn og unge kan deltage i turnering indenfor deres sportsgren. På denne måde udvikler de deres selvstændighed, lærer at klare sig selv og at hjælpe hinanden.